Røgmetode afslører utætheder i tagpaptaget

Røggenerator tagpap Isolink

18. december 2026

Når vand og fugt driller under tagpappen, kan det være et sandt detektivarbejde at finde det præcise hul. Hos Isolink har vi udviklet en effektiv røggeneratormetode, der hurtigt og præcist lokaliserer utæthederne – uden unødvendige indgreb i taget.

Det kan være relativt nemt at konstatere, at der er problemer med indtrængende vand og fugt i tagpaptagenes konstruktioner. Men at finde ud af, hvor vandet kommer ind, er ofte en helt anden sag.

Her kommer vores egenudviklede røgmetode ind i billedet som en rigtig god løsning. Metoden vækker begejstring hos en af vores tætte samarbejdspartnere, Bunch Bygningsfysik, som hvert år udfører et stort antal inspektioner af tagpaptage.

”Vi har opbygget et meget stort erfaringsgrundlag omkring projektering og udførelse af tagpaptage. Men det kan af og til være et detektivarbejde at lokalisere utæthederne og få problemerne stoppet,” forklarer Tommy Bunch-Nielsen, teknisk direktør hos Bunch Bygningsfysik.

Han ser et stort potentiale i Isolinks metode, især i de komplekse tilfælde, hvor en visuel besigtigelse eller scanning simpelthen ikke er nok.

Sådan fungerer røggeneratormetoden

Princippet bag metoden er lige så simpelt, som det er effektivt:

  • En kraftig blæser kobles sammen med en røggenerator.
  • Røgen blæses under højt tryk ind under tagpappet.
  • Resultatet er, at der, hvor tagpappet er utæt, vil røgen slippe ud. Dermed får man kontant afregning og fuld vished om utæthedernes præcise placering.

Lars Due fra Isolink, som står bag udviklingen af metoden, forklarer fordelene:

”Røggeneratormetoden er ekstremt effektiv, når man allerede ved, at der er problemer med fugt eller vandindtrængning i tagpaptagkonstruktionerne, men ikke kan finde kilden. Samtidig er metoden langt mindre indgribende, end hvis man alternativt skulle til at fjerne eller destruere tagpappen for at finde fejlen.”

Langvarigt samarbejde om bygningsfysik

Samarbejdet mellem Isolink og Bunch Bygningsfysik strækker sig over mange år og mange forskellige projekter.

”Vi har arbejdet sammen med Lars Due gennem mange år. Han var en af de første til at introducere Blower Door-testen herhjemme, og nu er han klar med denne effektive metode til tagpaptagkonstruktioner,” fortæller Tommy Bunch-Nielsen.

Står du med et tagpaptag, hvor fugten driller, og de traditionelle metoder må give fortabt?

Så er røgmetoden vejen frem til en hurtig og præcis diagnosticering.

Se Lars Due demonstrere røggeneratormetoden her: